
Her er tre indlæg på dortemarcussen.dk om udstillinger jeg deltager/har deltaget i.
De indlæg har jeg valgt ikke at lægge her på naivisten.dk. Det skyldes, at jeg eksperimenterer med mit udtryk. Jeg gik vel lidt i stå med naivismen efter at “Kgs. Nytorv” og “DR’s koncertsal” var med på Charlottenborg og efter at jeg havde fået “Prospekt over København fra havnen til søerne” lavet færdigt. Jeg kan bedst lide at lave store værker, og hvad kan jeg male større, når jeg nu har malet “hele” København.
Inspirationen fra MNMA-kolonien i Serbien gav mig mod til at afprøve nye veje og ikke falde i den grøft at kopier mig selv. Et af mine aller første værker i den nye “stil” blev optaget på 1.th Triennial of Self-Taught Visionary Art, så lige nu er mit udtryk ikke naivistisk, men måske mere det nogen kalder visionært eller intuitiv kunst. Men de udtryk er nu også i familie med hinanden – det kan du læse om og se i figuren i indlægget 21. INSITA ord og definitioner på dortemarcussen.dk.
Så her på naivisten.dk vil jeg ikke lave andre indlæg end nogen, der linker til blogindlæg på dortemarcussen.dk. En side, der hedder naivisten.dk skal ikke udvande, hvad god naivistisk kunst er. Så derfor har der været lidt stille på naivisten.dk. Måske jeg vender tilbage til noget, jeg selv vil mene er naivistisk, så vil der komme originale indlæg her igen. Men indtil da er du mere end velkommen til at følge med på dortemarcussen.dk og på facebook.dk/dortemarcussen